Ringslynger

    Filtre

      En ringslynge er det bedste bæreredskab, når du ofte tager barnet op og ned. Vi har udvalgt de bedste slynger, og guider dig med at vælge den helt rigtige.

      Hvad er en ringslynge?

      Som navnet så fint antyder er en ringslynge en slynge med ringe. Den består af et langt stykke stof med to ringe syet fast i den ene ende. Det er et skønt bæreredskab, som både egner sig godt til nybegyndere og de garvede vikle forældre.

      Men hvorfor egentlig det?

      Jo, ringslynger skal ikke bindes, men blot strammes med de to ringe. Det er derfor et rigtig godt bæreredskab, hvis du er nybagt forældre og skal igang med at bære for første gang. Det er let at gå til og fyldt med muligheder. 

      Her på siden finder du et bredt udvalg af ringslynger i forskellige mærker, farver og materialer. Ringslynger kommer desuden i forskellige længder, og derfor skal du også tænke over hvilken størrelse, der er bedst til dig.

      Det kan lyde uoverskueligt, at finde den rigtige ringslynge.

      Men det er det ikke!

      Jeg har i denne guide besvaret nogle af de mest stillede spørgsmål, så du lettere kan finde den ringslynge der passer til dig. 

      Jeg er uddannet slyngevejleder, og hjælper meget gerne med vejledning og råd, hvis du har spørgsmål. Så tøv ikke med at kontakte mig.

      Hvilken aldersgruppe passer ringslynger til?

      Et spørgsmål jeg ofte får fra mine kunder, og du sidder måske også derhjemme og er i tvivl. 

      Jeg forstår godt hvorfor

      Som jeg nævnte tidligere, er en ringslynge til en nyfødt et godt valg, hvis du skal igang med at bære for første gang, fordi det er let at gå til. 

      Men det er ikke alt

      Ringslynger er et ret alsidigt bæreredskab, og det kan faktisk bruges til mange aldersgrupper. Ringslynger kan nemlig bruges i hele slyngeperioden - altså lige fra din baby kommer til verden, og indtil du ikke længere ønsker at bære dit barn. En 2-årig kan dog være tung at have siddende på armen eller hoften, og man kan derfor sige at en ringslynge vokser med barnet, da der er muligheder for forskellige bærestillinger. 

      Hvilke, kommer jeg ind på senere i guiden. 

      I hvilke situationer bruger man typisk ringslynger?

      Selvom du selvfølgelig kan bruge din ringslynge lige når du har lyst, er der situationer hvor ringslynger har store fordele, og omvendt også nogle hvor der er bedre alternativer.

      Lad mig fortælle dig hvornår det er.

      Ringslynger er en nem løsning for dig der elsker at bære dit barn, men har behov for en hurtig måde at få dem op og ned. Dette kunne f.eks. være ved aflevering i institution. Da slyngen er med ringe, kan du nemt justere den så den sidder perfekt og en ringslynge er især god til hoftebæring. 

      Ringslynger er dermed rigtig velegnede til de hurtige og korte ture, hvor du hurtigt kan få slyngen på, og dit barn op. Omvendt er ringslynger ikke det bedste valg til en lang gåtur, hvor du skal bære dit barn i længere tid. Her vil en fastvikle være et bedre alternativ, men kræver dog også lidt mere øvelse og du vil bruge længere tid på at binde en fastvikle fremfor en ringslynge. 

      Hvordan vælger man den rette størrelse?

      Lad os tage et kig på spørgsmålet omkring ringslynge størrelser. 

      Stoffet på en ringslynge kan variere fra 170 cm til 230 cm i længden, og hvilken er så mon den rigtige længde for dig?  

      Det er heldigvis ret simpelt.

      Der generelt stor forskel på, om man ønsker en “lang hale” eller ej. Det er nemmest at have noget stof at hive i når slyngen skal strammes, men helst ikke så meget at det dingler rundt nede ved dine knæ.

      Derfor har jeg lavet en enkel vejledning ud fra t-shirt størrelser, som er en hjælp til dig der gerne vil have en ringslynge der er nem at sætte, uden at der er alt for meget stof. 

      Størrelserne overlapper hinanden, men det gør det ofte i t-shirts - Er du en lille M, skal du gå med den mindre størrelse og omvendt.

      • XS-M        - 170 cm
      • M-XL        - 200 cm
      • XL-XXXL  - 230 cm

      Det var da heldigvis ret enkelt. 

      Hvordan får jeg barnet til at sidde korrekt?

      Med en ringslynge til baby har du flere stillings muligheder, når du skal bære dit barn. Det kan virke lidt uoverskueligt at finde ud af, hvilken stillinger der nu også er den bedste for dig og dit barn.

      Det kan jeg helt sikkert godt sætte mig ind i

      Især fordi, at de forskellige stillinger ofte egner sig bedst til visse aldersgrupper, og nogle af stillingerne er også bedre ergonomisk for barnet end andre. 

      Det er lidt af en jungle

      Generelt set er det bedst at bære dit barn mave-mod-mave. Denne stilling kan du bruge fra barnet er nyfødt og frem. Mave-mod-mave (frøstilling) er den stilling, hvor dit barn får den bedste støtte.  

      Når dit barn er 6 mdr+ og har en god hovedkontrol, kan du bruge ryg stillingen. Denne stilling er især god, hvis du står i køkkenet og vil holde de nysgerrige pilfingre lidt på afstand. 

      Amme- og vuggestilling kan generelt ikke anbefales. Bindingen vil udøve et ensidigt tryk på barnet hofter, og et skævt tryk på hovedet og nakken. Ergonomisk er denne stilling på længere ikke særlig god for dit barn. 

       

      Udover de forskellige bærestillinger, er det også vigtigt at huske på barnets sikkerhed, og din og dit barns ergonomi. Det kan se ud af meget når tingene er listet op, men du må ikke blive skræmt væk!

      Det er blot gode huskeregler

      Bliver det ikke opfyldt til perfektion, er der ingen der tager skade. Hav det blot i tankerne når du skal til at bære dit barn i en ringslynge.

      For barnets sikkerhed gælder:

      • Luftveje skal være frigjort
      • Ansigtet skal være fri fra stof 
      • Barnet skal være i kysse højde 
      • Både krop og hoved skal være stabilt støttet

      For barnets ergonomi gælder:

      • Stoffet skal sidde glat og stramt over ryggen 
      • Stoffet skal støtte fra knæhase til knæhase
      • Bækken skal være kippet bagud 
      • Hoftespredning skal svarer til barnets naturlige udgangspunkt

      For din ergonomi gælder:

      • Stoffet skal være jævnt fordelt på ryggen, så vægten fordeles
      • Du skal kunne bevæge armene frit, så slyngen ikke rykker sig
      • Løse ender må ikke genere uhensigtsmæssigt

      Det virker heldigvis meget naturligt, ikke?

      Det er også meningen

      En god tommelfingerregel er, at din fornemmelse typisk er en god guideline for om noget skal ændres.

      Det skal være både sikkert og behageligt at bære dit barn. 

      Hvilke materialer findes der, og hvad er fordelene ?

      Ringslynger kommer i mange forskellige materialer, og måske er du i tvivl om hvilket materiale der nu også er det bedste for dig. 

      Derfor vil jeg gerne pointere nogle af fordelene ved de mest brugte materialer, så du lettere kan finde rundt i udvalget.

      Men husk

      Mange ringslynger kommer i blends, som betyder at materialerne er sammensat for at få  fordelene kombineret. Det er lyder lækkert med en ringslynge eller vikle i uld og hør, men det er ofte en fordel, at de er kombineret med andre materialer, som er mere fleksible. På den måde får du flere egenskaber i en og samme ringslynge. 

      Lad os kort gennemgå de mest populære materialer og deres fordele.

      1. Bomuld er et blødt og stærkt materiale, der egner sig godt til alle lejligheder. Det er nemt at arbejde med, også er det let at rengøre, hvis uheldet skulle være ude. Det er samtidigt et godt begynder materiale.
      2. Bambus er virkelig lækkert at have på. Det er både blødt, glat og meget åndbart. Da bambus er tynde fibre, egner det sig godt til sommerperioden.
      3. Hør er et virkelig stærkt materiale og har en høj bæreevne. Det egner sig derfor godt til lidt større børn, og er ligesom bambus ikke varmt at have på. Derfor kan en ringslynge i hør sagtens bruges om sommeren.

      Er du stadig i tvivl om en ringslynge er det rette valg for dig?

      Så læs med her

      Jeg har nemlig et udvalg af testprodukter, så du kan afprøve et produkt i 14 dage, og vurdere om det er det rette for dig. Alt du skal gøre er at gå ind under “Testprodukter” i menubaren og vælge det bæreredskab du gerne vil prøve. 

      Rigtig god bæreglæde